Discount Domæner

Registrering af domænenavne

Følgende betingelser gøres gældende ved registrering af domænenavne hos Discount Domæner.

Registrering af domænenavne

Før man får registreret sit ønskede domænenavn, er det vigtigt at forstå, at et domænenavn ikke er omfattet af returloven, som det er gældende for andre varer, der købes på Internet.

Et domænenavn er en "specieltilpasset ydelse", som altså ikke kan returneres eller leveres tilbage.

Discount Domæner forudbetaler for et givent domænenavn og fakturerer herefter registranten og der bør derfor, uanset om registranten har fortrudt registreringen af domænenavnet, falde betaling til Discount Domæner.

Serviceydelser

Ved registrering af domænenavne hos Discount Domæner, er det vigtigt at bemærke, at der udelukkende er tale om selve domæneregistreringen.

Discount Domæner tilbyder altså udelukkende at registrere virksomheders eller privatpersoners varemærke, firmanavn eller lignende og tilbyder ikke ydelser i forbindelse med publicering af kundernes hjemmesider og emails.

Vi hjælper gerne med rådgivning vedrørende valg af webhotel til kundens domænenavn og vi kan samtidig tilbyde at opsætte DNS for kunders domænenavne, sådan at kunden selv kan stå for publiceringen af hjemmesider og andet, eventuelt fra egen server.
Rådgivning og DNS-opsætning er ikke ydelser, der tages ekstra betaling for.

Hvis du er i tvivl om du får netop det domænenavn eller den ydelse du har behov for, anbefaler vi at du kontakter os før du afsender og godkender din ordre.
Du kan læse mere om hvordan du foretager en domæne registrering her

Domænenavne og ophavsret

Ved bestilling af domænenavne erklærer køber, at være indforstået med, at ibrugtagning af det givne domænenavn ikke krænker 3. parts rettigheder eller varemærke.

Dette betyder, at man for en eventuel bestilling af et domænenavn på forhånd har gjort sig klart, at det domænenavn man ønsker registreret, ikke allerede tilhører et andet firma og altsa ikke er et varemærke.

Endvidere vil Discount Domæner til enhver tid vurdere om domænenavnet kan virke anstødeligt på 3. part og vil i tiIfæIde af dette kunne nægte at registrere domænenavnet.

Discount Domæner er på ingen made ansvarlig for registreringen af domænenavnet og i tilfælde af, at det givne domænenavn rent faktisk strider mod lovgivningen eller på anden måde ikke kan forsvares etisk, vil ansvaret udelukkende påhvile registranten af domænenavnet.

Betaling

Kunden faktureres altid efter domænenavnet er registreret.
Når vi får besked om at registreringen af domænenavnet er gennemført, vil vi gennem vores system udsende en elektronisk faktura, der er vedhæftet en mail.
Denne mail sendes til den emailadresse som kunden indsendte med ordren på domænenavnet/domænenavnene.

Der vil altså ikke blive udsendt faktura med posten, men udelukkende i elektronisk format.
Det er derfor vigtigt, at den, af kunden opgivne emailadresse, fungerer som den skal.

Betalingsfristen for alle ordrer er altid 7 dage.
Overskrides denne betalingsfrist med mere end 14 dage, udsendes en rykkerskrivelse og regningen for registrering af domænenavnene tillægges et rykkergebyr på kr. 100,-

Vi vil oftest tage kontakt til kunden omkring dette punkt for at høre grunden til den manglende betaling. Får vi ingen respons fra kunden, eller nægter kunden at betale det skyldige beløb, vil sagen blive overdraget til inkasso uden yderligere varsel.